Nyheder

Beskatningspris på ny C-Klasse

Når den nye C-Klasse introduceres herhjemme til sommer bliver det med et beskatningsgrundlag fra 430.000 kroner for indstigningsmodellen C 200 sedan. Niveauet af standardudstyr er skruet helt i vejret for det, som bliver den absolut mest teknologi-tunge C-Klasse til dato.

Den nye C-Klasse sedan lanceres i første omgang i fire motorvarianter – benzinvarianterne C 200 og C 300 med henholdsvis 204 og 258 hk samt den dieseldrevne kundefavorit, C 220 d med 200 hk og den foreløbigt kraftigste motor i C 300 d med 265 hk. C 200, C 220 d og C 300 d fås desuden som stationcar mod en merpris på 15.000 kroner.

Den er spækket med udstyr – selv, hvis man ikke sætter ét eneste kryds på listen med tilvalg. Vejen og omgivelserne bliver nemlig som standard oplyst af LED High Performance-forlygter, mens kabinen byder på to store skærme, der tjener som henholdsvis digitalt førerdisplay på 12,3” og et digitalt mediadisplay på 11,9”, som nu for første gang i C-Klassen har en opretstående, vertikal orientering ligesom den nye S-Klasse.

Skærmene blænder op for den nyeste generation af MBUX, som nu også forstår dansk, og sikkerheden er også i top med både adaptiv fartpilot, Active Lane Keeping Assist og Blind Spot Assist, som blandt andet advarer om trafikanter i de blinde vinkler. Parkeringspakken med bakkamera er også standard, og øvrig teknologi i form af smartphoneintegration med trådløs Apple CarPlay© og trådløs opladning samt fingeraftrykslæser understreger følelsen af at sidde i en topmoderne bil.

Selvom C-Klassen i sig selv kan bryste sig af et højt niveau af udstyr, er der selvfølgelig rigeligt med muligheder for den kræsne køber. Et af de mest populære tilvalg er Premiumpakken, som blandt andet udstyrer bilen med 360 graders parkeringskamera, Memorypakke til sædeindstillinger, endnu mere luksuriøs ambientebelysning som på S-Klassen, MBUX med Augmented Reality og Digital Light forlygter.

Storebroderen til denne pakke hedder Premiumpakke PLUS og indeholder foruden al udstyr i Premiumpakken også 3-zoners klimaanlæg, Burmester 3D surround sound system, Head-up display og panorama el-skydetag.

De første C-Klasser bliver introduceret i juni 2021.
Plug-in hybrid lanceres i fjerde kvartal 2021 – mens diesel plug-in hybrid kommer til foråret 2022.

Se beskatningspriser på den nye C-Klasse

Ring +45 70 202 203 eller skriv på fleet@pchristensen.dk

Mercedes firmabil hos P. Christensen

Hos P. Christensen er det vores vigtigste opgave, at holde vores erhvervskunder og deres forretning godt kørende. Vælg den Mercedes model, der passer bedst til dit behov. Hos P. Christensen – Fleet har vi et stort udvalg af firmabil. Oplev blandt andet vores populære modeller: A-Klasse, B-Klasse, C-Klasse, E-Klasse, GLC, GLE og meget mere.